Vi viser 2022s Marijuana March i omvendt rækkefølge i år på grund af knas med lyden på Rådhuspladsen, men i en forlænget redigeret udgave i forhold til programmet på Christiania TV og vores egen tidligere udsendte YouTube live stream.
Fri Hash Bevægelsen & Hampepartiet invitereret til Global Marijuana March lørdag 7. maj 2022 i København. Og det var 24. gang vi gik.
Global Marijuana March er i sig selv en verdensomspændende begivenhed, og i år er den udvidet til hele universet. Derfor har vi en astronaut (Tuxen) som konferencier, og en alien (Jazz Malaika) som konferenciøse.
Det er muligt at blive “rumskæv” på turen, eller selv tænde op.
Global Marijuana Marchen går i år forbi Usundhedsministeriet, Politigården og derefter ender vi på Rådhuspladsen.
Hovedstaden kræver fri cannabis. Talerne i år er Louise Theilade Thomsen fra Venstre og Laura Rosenvinge fra Socialdemokratiet. Begge damer er fra Københavns borgerrepræsentation.
Desuden kommer komikeren Anders Stjernholm ved Politigården og Mikkel fra Dansk Cannabis Forening taler ved Usundhedsministeriet.
Som altid er der meget musik. Det specielle i år er at vi har forsøgt at få musik med fra hele verden, og kulturer der elsker cannabis.
Der er desuden musikalske indslag fra Sorteper, DJ Hydepark og Urterådet featuring Tuxen.
Programmet bliver sendt i denne uge på Lokal TV kanalen Kanalhovedstaden.
Programmet er filmet og redigeret af Christiania TV i 2022.