Science & Cocktails . . .

Science & Cocktails startede i 2010. De første arrangementer blev afholdt i Cocktail Bar ved Kongens Have. Siden 2011 er Science & Cocktails blevet afholdt i Byens Lys på Christiania.

Intentionen med Science & Cocktails er at fusionere videnskab og underholdning ved at lave offentlige videnskabelige foredrag tilført rygende cocktails, kunst og musik.

Videnskabelig forskning bliver ofte formidlet fra forsker gennem en journalist til medierne, og i processen mistes eller misforstås information. Ved at skabe en afslappet platform hvor forsker og publikum er på lige fod, bliver kommunikationen mere lige – og imens kan man jo nyde en af de mange spændende cocktails, som f.eks. en ‘Penicillin’, sammen med sin yndlingsforsker.

Alle involverede i arrangementet arbejder frivilligt, lige fra forsker til bartender. Et eventuelt overskud går til at ‘opgradere’ det følgende års arrangement.

Hvert år er der en forårssæson (februar – maj) og en efterårssæson (oktober – december), og hver sæson består af en række episoder der sædvanligvis finder sted hver anden tirsdag kl. 20:00. Alle foredragene er på engelsk og der er ingen entré.

Tjek i øvrigt den officielle Hjemmeside eller facebooksiden for mere information – eller se de kommende arrangementer.

                                .  .  .

Christiania TV har filmet samtlige foredrag. Lige nu ligger de på vores Youtube-side, men de vil efterhånden som siden bliver udviklet blive linket her

 

                                .  .  .